Vi lever under et forbrydervælde

Jeg er ked af at skrive dette brev, for det første fordi jeg tror, at det peger på noget rigtigt. For det andet fordi, jeg ikke tror at det som sådan sandheden. Det er en filosofisk brøler: jeg gør det virkeligt ved at sige at det er virkeligt.
Lad det nu ligge og komme til pointen.

Vi lever under et forbrydervælde. Vores lande er de værste forbrydere verden har set i mands minde, men værre er de når de rotter sig sammen og agerer som forbryderbander. Jeg tror at mange af de mennesker der er med i disse kolosser, af et oprigtigt hjerte føler at de arbejder for det gode. Men sagen er bare, at det gode er blevet væk i forvirringen for rigtigt mange år siden. Det gode tabte da atombomben blev brugt. Det gode tabte da der blev bygget hundredetusinder af nye. Det gode tabte da vi lavede toldmurene. Det gode tabte da ulandene kom i bundløs gæld. Det gode tabte med landbrugsstøtten. Det gode tabte med Irak krigen. Det gode tabte da Palæstina blev erobret. Det gode tabte da den første selvmordsbomber sprang, og de andre syntes at det var en god ide.
Derfor tror jeg desværre ikke at de løsninger disse forbrydere finder på, virker. Jeg tvivler dybt på dem, fordi de alle, hver og en, gang på gang har vist, at alt hvad de gør, gør de kun for deres egen skyld. De gør det kun fordi de for mere ud af det end de giver. Ak! Hvilken lede...

Nå, men nok galde for denne gang.. Det er sgu så plat og ukonstruktivt.