"Hum hum hum..." sagde enten da den gik mod syd. "Jeg elsker at gå mod syd. Det er lige som at gå ned af bakke."

Folkekirken
I forbindelse med den debat der er opstået efter at en præst er stået frem og sagt at der er nogle af kristendommens fundamentale trossætninger han ikke tror på, mener jeg det er relevant at stille spørgsmålstegn ved den danske folkekirkes grundmål.
Efter min meningen er folkekirken til for at sikkre den danske åndelighed. Dvs. at underbygge den almene dannelses åndelige væsen, og stimulere denne.
Det er i den forbindelse meget relevant at en præst går ud og fortæller hvordan han selv forholder sig til religion, for han repræsentere en stadig stigende mængde af danskere, der ikke kan forholde sig til den firkantede gudsopfattelse der er overleveret i kristendommen.
Den danske folkekirke behøver efter min mening ikke at være kristen. Mange danskere er uden selv at vide det langt mere buddhister end kristne. Forbindelsen mellem Danmark og den danske folkekirke er i mine øjne demokratisk. Dvs. at folkekirken skal tage udgangspunkt i danskerenes religiøsitet, i det den påtager sig medansvaret for at lede danskerene frem til en stadig mere udviklet åndelighed.
Som folkekirken står i dag med bispens traditionalistiske næse til præsten, hæmmer fortidens religionsdyrkning udviklingen af religionsopfattelsen, med det ultimative resultat at folkekirken udspiller sin egen rolle, og ud fra et demokratisk princip inden længere burde være islamisk i stedet for kristen, når mængden af muslimere overstier mængden af kristne.
Folkekirken bør være et system der sikkre at mennesker med åndelige kald kan udøve deres virke.